flygtninge

Vi stod overfor at skulle ansætte en udvikler/programmør mere til vores team i YouWe, og med de seneste måneders billeder af folk der flygter fra Mellemøstens rædsler, var det oplagt at se om der måske ikke kunne findes noget talent blandt alle de mennesker som netop er kommet til landet. Men et bureaukratisk helvede og i den grad mangel på organisation i det offentlige har gjort det umuligt.

Vi har 2 dygtige udviklere i Ukraine, som til dagligt gør et helt fantastisk arbejde, og meningen var egentlig at vi ville søge en mand mere fra samme område, men samtidig har vi også netop siddet og set hvordan horder af folk med slemme ar på sjælen er rejst tværs over kontinentet for at komme i sikkerhed. Derfor fik jeg en naiv tanke om at man måske kunne finde en person i den gruppe, som vi kunne hjælpe til en god start i Danmark, og måske endda kickstarte integrationsprocessen. Vi krævede ikke at personen talte dansk, han skulle bare have hørt om IT og programmering før, så var vi egentlig villige til at prøve hvad som helst.

Jeg startede derfor med at søge lidt på google, og fandt frem til, at det var jobcenter København jeg skulle have fat i. Jeg ringede onsdag formiddag, ingen svarede, gav det skud en time senere, og der var en sød dame som svarede at jeg i stedet skulle tage fat i International House, jeg fik et nummer.

2. opkald gik til International House og her blev jeg henvist til en bestemt afdeling som hun mente tog hånd om det, igen et nyt nummer. Jeg ringede og tænkte, ok nu må den være der, men nej igen en henvisning og denne gang tilbage til jobcenter København?! Altså dem jeg startede med at ringe til, så forfra.

Her fik jeg fat i en ny dame som mente at det var en bestemt person jeg skulle snakke med, lad os kalde ham Jesper. Men nu var Jesper til frokost, så hun fik mit nummer, og han ville ringe tilbage, jeg spurgte samtidig om tidshorisonten, hun svarede venligt at han ville ringe når han var tilbage, så inden for en times tid, kl. 14.30 ringede jeg så op igen da jeg ikke havde hørt noget, og nu var der så lukket, de går åbenbart kl. 14.00 i det offentlige på en onsdag…

Torsdag kl. 13 havde jeg stadig ikke hørt noget, så jeg ringede og spurgte efter Jesper, og blev sat igennem. Han beklagede at han ikke havde noget at ringe, men havde det stadig stående, fair nok, nu til sagen…

2 dages databaseopslag

Jeg forklarede om vores situation og gjorde det klart at vi havde stort set ingen krav andet end at personen skulle kunne tale engelsk så vi kunne kommunikere og så kunne det være super fedt hvis han havde set en computer før. Svaret var at Københavns kommune slet ikke tager imod nye flygtninge, men at de naturligvis havde massere af kandidater som af anden årsag var havnet i kommunen enten senere i integrationsprocessen eller via f.eks. familiesammenføring, og derfor stod i samme situation.

I mine ører lød det umiddelbart super, så jeg svarede ”lad os starte med en af dem så”, jeg spurgte, hvad processen så var her fra? Han foreslog at han kunne starte med at kigge i deres interne database, og hvis der ikke var held der kunne han prøve at lave en forespørgsel til nabokommunerne.

På måden Jesper forklarede det, virkede det meget omstændigt, så jeg spurgte på tidshorisonten, vi kunne naturligvis sagtens vente nogle uger, men det lød nærmest som en proces der tog flere måneder. Han sagde at det interne opslag ville kun tage et par dage… DAGE? Altså nu har jeg arbejdet lidt med IT undervejs, og godt nok har jeg hørt om langsomme databaser, men dage for at slå op på nøgleord som programmør og IT? Det er umiddelbart ret lang tid.

Ud over de par dage svarede han at han kunne naturligvis ikke svare på hvor længe de andre kommuner ville være om det. Fair nok, vi udvekslede kontaktoplysninger og han sendte mig en e-mail med hans signatur, så jeg havde hans data.

Man skulle måske starte med at kigge indad

I skrivende stund er der så gået en uge, og Jesper eller den jobkonsulent som skulle stå for søgningen er ikke vendt tilbage endnu, hverken med om det lykkedes at finde nogle i deres egen database eller om de har forespurgt hos andre kommuner.

Jeg må sige at jeg ikke er synderligt imponeret over hverken hastigheden, organisationen eller kompetencerne i det offentlige. Der bliver talt stolpe op og stolpe ned om hvordan vi kan hjælpe, men de folk der sidder og skal administrere det, er i virkeligheden nok dem der har behov for hjælp, f.eks. kunne man starte med at give dem et kæmpe los i røven.

Jeg har overvejet om jeg skulle starte bilen og køre til Sandholm eller hvor de opholder sig for se om jeg kunne finde nogle folk selv. Men tirsdag morgen fik jeg en ansøgning fra en person bosiddende i Senegal, som havde alle de kompetencer jeg havde behov for. Bad luck, endnu en dansk arbejdsplads røg ud af landet.

*Billedet af lånt hos Tv2
Written by Klaus Andersen