About me

klaus-andersen

Teknologiske nybrud vender op og ned på etablerede brancher og gennemhuller gamle forretningsmodeller. Det giver nye, digitale forretningsmuligheder. Og intet optager mig mere end netop det.

Jeg har været selvstændig, siden jeg var 21. Jeg har arbejdet med e-handel siden 2008.

Min livsrygsæk er stopfuld af værdier og erfaringer, som ikke kan læres på noget universitet (der har jeg også været).

 

Jeg tror på tillid og ydmyghed, og jeg tror på hårdt og disciplineret arbejde. Videre, videre, videre – det er det eneste, der fungerer for mig.

 

Mest af alt er jeg fascineret af at udfordre idéer. Starte nye forretninger og se dem vokse.

 

Mit speciale er kompleks, firstmover e-handel. Automatisering af forretningsprocesser. Eksport af digitale produkter. Outsourcing af IT-udvikling (Filippinerne, Kina, Indien, Pakistan, Kenya, Senegal, Ukraine, Rusland, Makedonien) og outsourcing af call-centre (Sydafrika, Costa Rica).

 

Mine erfaringer bruges 1:1 i ambitiøse udviklingsprojekter med veldefinerede rammer og en meget høj overligger.
Foredrag: Jeg holder foredrag om e-handel, innovation og digital internationalisering for offentlige og private ledere og specialister – i virksomheder, til generalforsamlinger, kundearrangementer og netværksgrupper.

 

Amazon-ekspert: Jeg er blandt de få i Danmark, der har fokus på og indsigt i Amazon – herunder strategi, opstart og forretningsoptimering.

Se mit opdaterede CV på LinkedIN.